likviditetsstyring

De moderne finansafdelingers udfordringer med likviditetsstyring

Globaliseringen og nye teknologier har stor indflydelse på, hvordan virksomhedernes finansafdelinger håndterer likviditet. Mange finansafdelinger oplever nedskæringer, samtidig med at de får større ansvar. I denne artikel ser vi nærmere på de største udfordringer, som finansafdelingerne står overfor i forbindelse med likviditetsstyring.

International handel og digitalisering er hastigt stigende, og derfor skal finansafdelingerne finde nye måder at arbejde på. De har de samme udfordringer. De skal håndtere risici på grund af markedsuro og forholde sig til ny regulering af international handel og sprogbarrierer. Der er også brug for god kommunikation mellem finansafdelingen og andre dele af virksomheden – især forsyningskæden, salgs- og indkøbsafdelingerne. Vi talte med Nordeas eksperter indenfor likviditetsstyring for at få mere at vide.

Finansafdelingerne har mere arbejde, men færre ressourcer

Finansafdelingen er ansvarlig for virksomhedens likviditetsstyring. Den skal sørge for, at der altid er kontante midler til rådighed, og udvikle strategier til at reducere de finansielle risici. Men finansafdelinger rundt om i verden oplever et øget pres for at opfylde disse mål med færre medarbejdere til rådighed.

”Finansafdelingerne presses til at have færre medarbejdere end for nogle år siden. Nu er der måske kun to til tre medarbejdere. Samtidig øges finansafdelingernes ansvarsområder,” fortæller Vesa Paukku, leder af Business Insight i Nordea. ”En verden under forandring og digitalisering giver nye udfordringer.”

De nye udfordringer er bl.a. brug af teknologier, som er under hastig udvikling. I takt med at der udvikles teknologier, der er i realtid, og hvor betalinger kan ske indenfor sekunder, skal man forholde sig til de øgede risici for cyberkriminalitet.  Finansafdelingerne skal omhyggeligt udarbejde strategier for at udnytte fordelene ved digitalisering, samtidig med at de arbejder tæt sammen med deres IT-folk og tager konkrete initiativer til at informere om risiciene på tværs af virksomheden.

Tidligere har finansafdelingerne måske haft skræddersyede IT-løsninger, som var designet specielt til at hjælpe dem i deres arbejde. Men nu har de indset fordelene ved at strømline og simplificere den teknologi, de bruger.

“Tidligere var det moderne at have skræddersyede løsninger til finansafdelingen, men nu ser vi øget interesse for forenklede systemer og filformater — virksomhederne ønsker at bruge almindelige tekniske standarder,” siger Paukku. Standardisering gør det nemmere at opdatere teknologien, vedligeholde sikkerheden og opfylde målene for finansafdelingen og virksomheden generelt. Det betyder også, at finansafdelingerne kan arbejde mere effektivt med andre parter – hvilket er vigtigt, da virksomhederne arbejder med et stadigt mere komplekst internationalt netværk af købere og leverandører.

Behov for global risikostyring

International handel og stabile forsyningskæder er vigtigere end nogensinde før, hvis man skal forblive konkurrencedygtig. Men det skaber øgede udfordringer for finansafdelingerne i forhold til at begrænse risikoen. ”Når du handler med udlandet, er der flere risici involveret, end når du handler på dit hjemmemarked,” siger Petri Karhapää, leder af Trade Finance Sales i Nordea. ”Du skal tage højde for modpartens finansielle forhold – om de kan betale til tiden, og også i hvilket land virksomheden ligger. Der kan være særlige risici i det område, de opererer i.”

Der er mange former for risici. Store forsinkelser i leverancerne, told eller lovgivning, som kan medføre uventede omkostninger. Et enkelt compliance-fejltrin kan betyde, at varerne tilbageholdes ved grænsen. Der er også geopolitisk uro, risiko for konflikter og andre internationale begivenheder, som kan påvirke købers betalingsevne – og det er ofte umuligt at forudse.

Når der opstår problemer, kan det være svært at indhente sit tilgodehavende, når der er geografiske og sproglige barrierer i vejen – og selvom teknologien hjælper med at fjerne barriererne, er de endnu ikke helt forsvundet. Karhapää siger, at en løbende vurdering af disse risici er alfa og omega for effektiv likviditetsstyring – ikke bare for finansafdelingen, men også for indkøb og hele forsyningskæden.

Tidligere var det moderne at have skræddersyede løsninger til finansafdelingen, men nu ser vi øget interesse for forenklede systemer og filformater — virksomhederne ønsker at bruge almindelige tekniske standarder.

Vesa Paukku, leder af Business Insight i Nordea.

Manglende kommunikation mellem afdelinger

En anden almindelig udfordring i likviditetsstyringen er manglende kommunikation mellem finansafdelingen og salgs- og indkøbsafdelingerne. Salgsmedarbejderne tilbyder måske bedre betalingsbetingelser til køberne for at lukke en handel, uden at de tager højde for, hvordan det kan påvirke virksomheden. ”Udvidede betalingsbetingelser fra 60 til 90 dage kan føre til problemer med likviditetsstyringen for finansafdelingen,” siger Vesa Paukku. ”Det er et typisk problem.”

Og det er ikke kun manglende tilpasning af mål og prioriteter, som kan skabe problemer. Salgsmedarbejderne har måske ikke de værktøjer og den ekspertise, de behøver for at kunne lave en præcis likviditetsprognose, og det skaber betydelige problemer for finansafdelingen. ”Finansafdelingen er ansvarlig for hele virksomhedens likviditet, men det er praktisk talt en umulig opgave, hvis man ikke har præcise prognoser for virksomhedens cashflows eller indtægter,” siger Paukku.

”Det er nemt at sælge, hvis du ikke skal bekymre dig om betalingen,” tilføjer Karhapää. Han foreslår, at der indføres fæller KPI’er. Det kan hjælpe salgsteamet med at forstå, at for hver dag, en betaling forlænges, har det omkostninger for finansafdelingen.  ”Hvis salgsmedarbejderen ikke er ansvarlig for at følge op på, om betalingen falder til tiden, er det en dårlig kombination. Så jeg tror, at det er utrolig vigtigt, at nogle KPI’er i forhold til betalingsbetingelserne hægtes op på salgsprocessen.”

I praksis vil fælles KPI’er kunne skabe grundlag for øget samarbejde mellem finansafdelingen, salg og indkøb. ”Finansafdelingen skal deltage i strategiske diskussioner og dele viden om driftskapitalen til andre dele af virksomheden. Det er noget, som ofte er blevet ignoreret,” siger Paukku.

Udfordringerne er endnu større for små virksomheder

Mange af udfordringerne er større for små og mellemstore virksomheder. ”Hvis du er en lille, voksende virksomhed, vil du rigtig gerne lande store ordrer. Men fordi du ikke står så stærkt konkurrencemæssigt, har du måske ikke så stor frihed til at forhandle betalingsbetingelserne,” siger Antti Laakso, leder af Bank Sales i Nordea.

Mens det allerede er på dagsordenen i de fleste virksomheder, er det ikke sikkert, at vækstvirksomheder er klar over, hvor vigtig en rolle likviditet spiller – i hvert fald ikke før de oplever dårlige tider økonomisk. Det er nemt at lukke øjnene, når alt kører på skinner, men det betyder, at man kan havne i problemer, når tingene vender, advarer Laakso: ”Selv når der ikke er højaktuelle risici, har virksomhederne stadig brug for likvide midler til at betale regningerne.”

Selvom generøse betalingsbetingelser kan bidrage til at lukke en handel, øger det også omfanget af tilgodehavender. Det kan påvirke virksomhedens likviditetsposition direkte og matcher ofte ikke virksomhedens egne betalingsforpligtelser. Cashflowstyring, aktiv styring af arbejdskapital og samarbejde med salgsafdelingerne om betalingsbetingelserne er afgørende. “Det er noget, du virkelig skal holde øje med,” siger Laakso. ”Der er vigtigt at have en stærk balance og en tilstrækkelig likviditetsbuffer.”

Løsninger til likviditetsstyring

Likviditetsstyring kan naturligvis være en udfordring for alle virksomheder store som små – uanset om det skyldes internationale handelsrisici, manglende samarbejde mellem afdelingerne i virksomheden eller mere favorable betalingsvilkår for at være konkurrencedygtig. Heldigvis findes der en række værktøjer og løsninger, som kan forbedre effektiviteten i styringen af arbejdskapitalen, og de bliver stadigt mere sofistikerede.

Nordea har oprettet et Working Capital Management (WCM)-team, som skal hjælpe både store og små kunder med at finde den rigtige likviditetsløsning. Værktøjerne, vi tilbyder vores erhvervskunder, omfatter likviditetsprognoser og supply chain finance. For mindre virksomheder er Dynamic Discounting et program, som giver køber mulighed for at få et nedslag i prisen ved straksbetaling, hvilket kan forbedre likviditeten hos sælger.

Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke findes en universalløsning til likviditetsstyring. ”Løsningen afhænger af virksomhedens behov,” siger Karphää.

Som vi ser det, er der en masse hurtige gevinster at hente. Vi taler ikke nødvendigvis om meget komplekse tiltag. Når først du har et godt indblik i din virksomheds arbejdskapitalstruktur, er der som regel noget, der kan forbedres med det samme.

Vesa Paukku, leder af Business Insight i Nordea.

Se på det overordnede billede

For at finde de bedste løsninger sætter WCM-teamet sig ind i alle aspekter af virksomheden. ”Når vi starter vores dialog med en kunde, er vores første mål at forstå deres forretningsaktiviteter og værdikæden fra køb til salg samt rolle- og ansvarsfordelingen i organisationen,” siger Terja Ahlgren, Relationship Manager for WCM i Nordea. Teamet vurderer også virksomhedens markedsposition, forhandlingsstyrke og leverandørforhold.

Ved at arbejde tæt sammen med virksomheden for at forstå dens logik, position og mål kan WCM-teamet tilbyde tilpassede løsninger til likviditetsstyring, der virkelig kommer virksomheden til gode. Det starter ofte med at tilbyde kunden en omfattende analyse af konkurrenterne. Det omfatter en vurdering af virksomhedens likviditet sammenlignet med andre virksomheder af tilsvarende størrelse indenfor samme branche. Teamet kan trække på Nordeas brancheanalyser og ekspertise indenfor arbejdskapital og give et klart billede af, hvor virksomheden står i forhold til konkurrenterne i Norden. Ahlgren fortæller, at det er noget hendes kunder tager meget alvorligt.

Mindre virksomheder kan finde likviditets- og arbejdskapitalstyring uoverskuelig, men det er ikke så kompliceret, som det måske lyder. ”Som vi ser det, er der en masse hurtige gevinster at hente,” siger Karhapää. ”Vi taler ikke nødvendigvis om meget komplekse tiltag. Når først du har et godt indblik i din virksomheds arbejdskapitalstruktur, er der som regel noget, der kan forbedres med det samme.”

Fremtidens likviditetsstyring

Når vores eksperter bliver spurgt om fremtidens likviditetsstyring, er de enige om, at der vil ske mange ændringer i de kommende år. Selvom de fleste kunder stadig i stor udstrækning bruger traditionelle trade finance-værktøjer som remburser, forventer de at se ny konkurrence fra fintechs. ”Ny teknologi – uanset om det er blockchain eller noget andet – vil helt sikkert påvirke markedet,” siger Karhapää. ”Men helt præcist hvordan vil tiden vise. Vi kan i hvert fald forvente nye værktøjer og nye måder at administrere likviditetsstyringen.”

I stedet for at ignorere ny teknologi er Nordea gået forrest i forhold til forandring. Senere i år lanceres we.trade-platformen, som er et initiativ skabt af et konsortium af ni banker. we.trade er den første blockchain-baserede trade finance-platform. Via en distributed ledger-teknologi er målet med we.trade at gøre det nemmere, sikrere og mere effektivt for store og små virksomheder at gøre forretninger på hjemmemarkedet og i udlandet. Lanceringen bliver en vigtig milepæl i udviklingen af trade finance og vil give helt nye værktøjer til finansafdelingerne, som de kan bruge til at forbedre deres likviditetsstyring.

Læs mere om Nordeas løsning

Læs mere om we.trade

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler