we.trade gør det sikkert for dig at handle uden for megen administration

Tid til at handle med we.trade

Efter en pilotfase er den blockchain-baserede handelsplatform we.trade blevet lanceret til kunderne af de banker, som er med i det europæiske konsortium bag platformen.

we.trade blev udviklet med henblik på at levere en standardiseret løsning til både små og store virksomheder, så de nemt, hurtigt og sikkert kan foretage handler i overensstemmelse med reglerne.  Det startede som et samarbejde mellem en række banker, men nu har we.trade-projektet udviklet sig til en selvstændig virksomhed med støtte fra et stigende antal banker på tværs af Europa, herunder Nordea, CaixaBank, Deutsche Bank, Eurobank, Erste Group, HSBC, KBC, Natixis, Rabobank, Santander, Societe Generale, UBS og UniCredit.

Ved at bruge avanceret blockchain-teknologi som et ekstra sikkerhedslag for at eliminere den usikkerhed, der kan opstå mellem to parter i en handel, ventes lanceringen af we.trade at have en stor positiv effekt på det potentielle handelsomfang. Platformen forenkler handelsforløbet ved at give virksomhederne mulighed for at finde kommercielle modparter, udarbejde handelsforslag og indkøbsordrer, aftale betalingsbetingelser og bede om relaterede serviceydelser fra deres bank, som de kan blive enige om og gennemføre i et sikkert univers.

Patrik Zekkar, Global Head af Trade & Working Capital Management i Nordea, siger: ”Vi har foretaget mange tests af platformen og tilpasset den i forhold til det feedback, vi har fået fra kunderne under pilotfasen. Lanceringen markerer en virkelig interessant milepæl i projektet, og vi er spændt på at se, hvordan tingene udvikler sig. Hvert skridt har været et nyt skridt, og jeg har glædet mig meget til lanceringen. Jeg tror, det blive en sjov, men også ret krævende fase, for selvom vi har forsøgt at tage højde for meget, skal vi stadig være fremme i skoene og hurtigt rette til og tilpasse platformen, hvis det skulle blive nødvendigt.

”Alle deltagende bankers kunder kan nu bruge platformen. Det er et krav, og det sikrer, at den, du handler med på we.trade, screenes af en af bankerne.” Fra uger til minutter

”Alle deltagende bankers kunder kan nu bruge platformen. Det er et krav, og det sikrer, at den, du handler med på we.trade, screenes af en af bankerne.” Fra uger til minutter

Patrik Zekkar, Global Head af Trade & Working Capital Management i Nordea.

Fra uger til minutter

Da modpartens kreditkvalitet sikres af deres bank, er en af fordelene ved den nye we.trade-platform den tid, som det nu tager for en virksomhed at foretage en handel.

Patrik Zekkar fortsætter: ”Hvis du sammenligner handelsprocessen med en traditionel remburs, er det en helt ny verden. De handler, vi har gennemført indtil videre, tog i gennemsnit 38 minutter i alt, inklusive køber og sælger, og vi arbejder på af få tiden ned på 23 minutter. Det har været livetransaktioner med rigtige køb og salg mellem parterne. Med we.trade kan virksomhederne ændre den måde, de normalt handler med deres leverandører på. Vi ønsker at styrke den frie handel, hvor du kan placere en ordre på we.trade-platformen i henhold til fælles regler. we.trade er også tilgængelig på en række europæiske sprog, så køber og sælger kan læse og bekræfte aftalen på deres eget sprog. Hele handelsforløbet sker på we.trade.”

Med we.trade-platformen kan virksomhederne også finde nye handelspartnere og gøre forretninger med dem, som de måske tidligere har anset for at være forbundet med for høj risiko på grund af manglende oplysninger.

”Mit håb er, at virksomhederne vil bruge platformen til at finde nye handelspartnere og øge deres forretningsmuligheder. Det indebærer også, at de trækker deres eksisterende forretningspartnere med over på we.trade, fordi de sætter pris på et sikkert miljø med nem adgang til risikovurdering, finansiering af salg og likviditetsløsninger fra de deltagende banker. Der er et regelsæt og juridiske rammer, som du kan stole på, i stedet for bare at sende en ordre til for eksempel Italien og så håbe på, at det går, og derefter overveje, hvordan betalingen skal håndteres. De juridiske rammer og regelsættet er meget vigtige, fordi de gør, at du kan handle i et juridisk sikkert miljø. Og hvad der især kan være en fordel for små og mellemstore virksomheder, fjerner de flersprogede dokumenter potentielle sprogbarrierer, som måske ville have gjort, at en handel ikke gennemføres, og en forretningsmulighed dermed går tabt,” tilføjer Patrik Zekkar.

Hvis du sammenligner handelsprocessen med en traditionel remburs, er det en helt ny verden. De handler, vi har gennemført indtil videre, tog i gennemsnit 38 minutter i alt, inklusive køber og sælger, og vi arbejder på af få tiden ned på 23 minutter.

Patrik Zekkar, Global Head af Trade & Working Capital Management i Nordea.

Få det til at virke

Nordea kom med i we.trade-projektet i slutningen af 2017 og har arbejdet intenst med udviklingen, så platformen nu bare halvandet år senere er klar til lancering.

”Det har krævet en stor indsats at bygge og lancere platformen så hurtigt. Sikkerhedskravene, som skal være på plads for at kunne håndtere milliarder af euros, skal ikke undervurderes. Nu skal vi følge, hvordan lanceringen gradvist kan udvides.  Det tager tid både for os og for kunderne at ændre adfærd, og vi har alle i årevis været vant til at handle på traditionel vis,” siger Patrik Zekkar.

”Det første skridt er at øge antallet af brugere ved at onboarde så mange kunder som muligt fra alle de involverede banker. Dermed kan vi opnå kritisk masse, så alle kan se fordelene ved platformen i forhold til at opnå øget volumen. Fx håber jeg at se 1.000 Nordea-kunder på platformen i løbet af de næste 12 måneder. Vi forventer en stor tilgang af små og mellemstore virksomheder, og vi er også i dialog med nogle store virksomheder, som også ønsker at bruge platformen i relation til deres små og mellemstore leverandører. Så der er kræfter i spil til både at tiltrække og skubbe nye brugere over på platformen.”

Ved at være med i så stort et europæisk banksamarbejde har vi også fået værdifuld viden om, hvordan man får det til at virke.

”Hvis du ikke har en klar problemformulering fra starten og kan besvare spørgsmålet ’hvilket problem skal vi løse?’ kommer du ingen vegne. Den skal være klokkeklar. Og så skal man selvfølgelig forstå, at vi alle arbejder forskelligt og derfor skal finde fælles fodslag, som udvisker forskellene i blandt andet kultur og sprog. Platformen administreres af IBM, og selve we.trade-virksomheden har også arbejdet hen mod at blive en stort set selvstændig virksomhed, og det er jeg glad for. Virksomheden kan bruge platformen til at blive anden supportlinje for bankerne, som er første supportlinje overfor kunderne.”

Flowrox fra Finland var en af de første virksomheder til at bruge we.trade-platformen:

Ups! Tillad marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Det har krævet en stor indsats at bygge og lancere platformen så hurtigt. Sikkerhedskravene, som skal være på plads for at kunne håndtere milliarder af euros, skal ikke undervurderes.

Patrik Zekkar, Global Head af Trade & Working Capital Management i Nordea.

Det handler om økosystem

Takket være et støt stigende antal banker bag we.trade-platformen er der nu et økosystem for handel på plads på tværs af Europa, og der er allerede gennemført et såkaldt proof of concept, som viser, at we.trade kan forbindes til Asien via Hong Kong Monetary Authoritys platform eTradeConnect. Men lige nu er al fokus på at introducere we.trade på tværs af Europa.

”Det er en ny infrastruktur, der skaber grundlag for nem og sikker handel, og som fjerner barrierer for virksomheder, som vil ekspandere. Vi har en ambition om at udvide tilbuddet til kunder, som ønsker at gå væk fra traditionel trade finance og i stedet bruge platformen for en stor del af deres forsyningskæder. Det betyder, at vi kombinerer betalinger, finansiering og risiko med andre ting, udover det vi traditionelt har gjort. Der er store muligheder for at udvide vores tilbud til at blive en slags one-stop-shop for vores kunder, så det bliver nemmere for dem at handle. Enten gør vi det selv eller sammen med vores samarbejdspartnere, men Nordea har et stærkt tilbud og er den bank i Norden, som du skal kontakte, hvis du handler på hjemmemarkedet eller i udlandet,” afslutter Patrik Zekkar.

Læs mere om we.trade hos Nordea eller kontakt urban.ljunblom@nordea.com

 

 

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler