Nordea Economic Outlook: Vejen til genopretning

Nordea Economic Outlook: Vejen til genopretning

Dansk økonomi har gode muligheder for et hurtigt vækst-comeback trods dystre udsigter for verdensøkonomien. Få den nyeste udgave af Nordea Economic Outlook og lyt til vores webinar.

Download Economic Outlook

English
Swedish
Norwegian Bokmål
Finnish

Ups! Tillad marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Cheføkonom Helge Pedersen præsenterer vores hovedkonklusioner fra den nyeste udgave af Economic Outlook.

Udsigterne for verdensøkonomien er fortsat dystre. COVID-19 pandemien har udviklet sig til den største sundhedsmæssige krise i 100 år, og de drakoniske tiltag for at bremse smittespredningen har enorme økonomiske omkostninger. Selvom den økonomiske vækst snart vil være på vej op igen i takt med, at de nedlukkede samfund gradvist genåbner kan det vare længe inden de økonomiske ar er helet, siger Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen.

Helge J. Pedersen, Nordea Chief Economist

Helge J. Pedersen, Nordea Chief Economist

Verdensøkonomien er i år på vej i den dybeste recession siden den store depression i 1930’erne. Dansk økonomi har dog udsigt til gode muligheder for et hurtigt vækst-comeback.

– Verdensøkonomien vil i år skrumpe med 3%. Det er den dybeste nedtur siden den store depression i 1930’erne og for Danmarks vedkommende kan vi se frem til et fald i den økonomiske aktivitet på hele 5% i år. Nedturen forventes at kulminere i 2. kvartal, hvorefter den gradvise genåbning af samfundet vil åbne døren for et højere aktivitetsniveau ind i efteråret. Så selvom nedgangen i år ventes at blive lige så kraftig som under Finanskrisen, vil dansk økonomi denne gang komme langt hurtigere tilbage på vækstsporet, siger Pedersen.

Arbejdsløshed topper mod slutningen på året

De historisk store hjælpepakker er afgørende for at opretholde det langsigtede vækstpotentiale i økonomien. Lønkompensationsordningen holder således hånden under 205.000 danske arbejdspladser, men betyder også, at de officielle arbejdsløshedstal markant undervurderer den faktiske situation på arbejdsmarkedet.

– De offentlige finanser er blevet ramt af den perfekte storm, og underskuddet på den offentlige saldo vil i år blive lige omkring 8% af BNP. Det vil i givet fald være det største underskud siden 1982. Også til næste år ventes et stort underskud på det offentlige budget, da Folketinget ventes at vedtage nye udgiftskrævende tiltag for forsøge at kickstarte den økonomiske aktivitet. Vi forventer, at disse tiltag både vil være rettet mod at stimulere det private forbrug og investeringsaktiviteten i både den offentlige og private sektor, uddyber Pedersen.

Uændret pengepolitik og fald på ejendomsmarkedet

Udbruddet af COVID-19 har ændret spillereglerne for pengepolitikken, og forventningen er ikke, at ECB vil stramme pengepolitikken i løbet af prognoseperioden. Uroen på de finansielle markeder i begyndelsen af coronakrisen betød dog, at Nationalbanken måtte sætte renten på indskudsbeviser op med 0,15%-point til -0,60% for stabilisere kronekursen.

Nordea Economic Outlook cover May 2020 Danish

– Vi forventer, at den registrerede ledighed vil fortsætte med at stige ind i efteråret, og at arbejdsløsheden først vil toppe mod slutningen af året med omkring 180.000 fuldtidsledige personer, svarende til en stigning på ca. 80.000 i forhold til årets start, påpeger Pedersen.

– Til trods for de lave finansieringsrenter vil kombinationen af en stigende ledighed og forøget usikkerhed føre til prisfald på ejendomsmarkedet. I vores hovedscenario venter vi, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse vil falde med 5% i år efterfulgt af en mindre fremgang i 2021. På markedet for ejerlejligheder ventes prisfaldene at blive større end på huse, mens priserne på sommerhuse forventes at opleve de mindste prisfald (0-3%). Normalt plejer markedet for fritidshuse ellers at være den mest prisfølsomme del af det danske boligmarked, men den negative effekt ventes til dels at blive opvejet af en øget efterspørgsel, som følge af ændrede rejsevaner. Samtidig bliver markedet for sommerhuse understøttet af de lempeligere lånevilkår, der blev indført for tre år siden, afslutter Pedersen.

Find, download og læs Nordea Economic Outlook.

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler