Svensk valgaften med Helge Pedersen
Svensk valgaften med Helge Pedersen

Svensk valgaften med Helge Pedersen

Her få dage før det svenske parlamentsvalg på søndag har vi spurgt cheføkonom Helge Pedersen om hans syn på valgkampens hovedtemaer.

Jeg tror ikke, at Sverigedemokraterne har en reel chance for at komme med i en regering på søndag, især ikke da alle de andre partier har sagt, at de ikke ville samarbejde med dem.

Helge Pedersen, Cheføkonom

På valgaftenen følger du det svenske valg på Altinget sammen med udenrigsminister Anders Samuelsen og Bertel Haarder fra Venstre. Hvorfor er interessen for det svenske valg er så stor i Danmark?

Først og fremmest fordi Sverige er vores naboland og en af vores vigtigste økonomiske og politiske partnere. Dernæst fordi immigration topper den politiske dagsorden i den svenske valgkamp. Det er et emne, som danskerne også længe har været optaget af, og derfor følger de meget med i valget på den anden side af Øresund. Valget er helt åbent, og meningsmålingerne tyder på et tæt løb. Derfor kan det blive svært at danne en ny regering, der kan afløse den nuværende bestående af Socialdemokratiet og Miljøpartiet. Så scenen er sat for noget af en valggyser.

Hvorfor er valgresultatet så usikkert?

Fordi den politiske outsider, det uregerlige, populistiske højrefløjsparti Sverigedemokraterne, ventes at løbe med omkring 20% af stemmerne. Sker det, bliver det svært for en koalition at samle et flertal. Og da Sverige ikke har nogen lang tradition for mindretalsregeringer, er det usikkert, hvordan en ny regering vil se ud efter valget, og hvor handlekraftig den bliver.

Hvad er hovedtemaerne?

Fordi Sverige i 2015 modtog omkring 160.000 asylansøgere, er immigrationsspørgsmålet blevet et af hovedtemaerne ved dette valg. Et andet valgtema er de seneste mange voldelige begivenheder, som har chokeret de svenske vælgere. Skyderier, bilafbrændinger og endog granatangreb har skabt en debat om, hvorvidt den øgede vold og kriminalitet kan relateres til immigrationsspørgsmålet.

Et mindre tema er det såkaldte ”Swexit”. Sverigedemokraterne har jo sagt, at de ønsker, at Sverige skal gøre som Storbritannien og forlade EU, og at de vil arbejde for, at der kommer en folkeafstemning. Et Swexit er i mine øjne ganske usandsynligt, da det ser ud til kun at have meget lille opbakning blandt vælgerne.

Som cheføkonom er der så nogle emner, du savner i debatten?

Jeg havde gerne set et større fokus på den stabile økonomiske udvikling i Sverige og de investeringer, der skal til for at sikre væksten fremover. Så vidt jeg ved, er den økonomiske vækst stort set ikke blevet nævnt i valgkampen. Der har heller ikke været nogen debat om den aldrende befolkning. Et andet emne, som jeg også gerne havde set, at man havde taget op, er det overophedede boligmarked og de konsekvenser, det vil få, hvis boblen springer. Set fra et dansk perspektiv skaber den svage svenske krone også både problemer og muligheder. Problemer for vores eksportører, da Sverige aftager tæt på 10% af vores samlede eksport, og muligheder for dem, der bor i Øresundsområdet, fordi de nu har historisk billige indkøbsmuligheder på den anden siden af sundet.

Hvem vinder?

Jeg tror ikke, at Sverigedemokraterne har en reel chance for at komme med i en regering på søndag, især ikke da alle de andre partier har sagt, at de ikke ville samarbejde med dem. Dog har Moderaterne været lidt vagere i mælet, jo nærmere vi er kommet valget.

Uanset udfaldet forventer jeg ikke politisk kaos. Det er ukendt terræn for Sverige. I lyset af svenskernes kultur og lange tradition for konsensusløsninger tror jeg, at de politiske partier i sidste ende vil nå frem til en aftale. Man kan sige, at det konsensussøgende Sverige redder situationen til sidst. De kan også bare skæve til Danmark for at se, hvordan man sameksisterer med et magtfuldt parti, som på visse områder ligger langt ude på den politiske højrefløj.

Har du lyst til at høre Helge Pedersen kommentere det svenske valg, så tilmeld dig Svensk valgaften i Altingets gård.

Søndagens valg i Sverige kan blive det vigtigste i mange år. Hør vores analyse morgenen efter.

Det svenske parlamentsvalg vil ændre det politiske landskab, og da det ikke tegner til at give et klart flertal for nogen, vil der efterfølgende være en del usikkerhed om den fremtidige regering. Man vil uden tvivl nå et kompromis, men det bliver ikke nemt.

Hør vores analytikere Arvid BöhmMats Hydén, Andreas Wallström og Kristin Magnusson Bernard kommentere på valget. De vil gennemgå valgresultatet og deres forventninger til den fremtidige økonomiske politik, den svenske krone, renterne og aktiemarkedet.

Tilmeld dig her

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler