Iværksætter i coronatider? Det skal du tænke på

Er du som iværksætter bekymret over, hvordan corona påvirker din virksomhed? Vil du vide, hvordan du bedst ruster dig til fremtiden? Jacob Faber Andersen, som er ansvarlig for digitale nystartede virksomheder og vækstselskaber i Nordea, giver konkrete tips og råd til, hvordan du bør agere, når fremtiden er usikker.

COVID-19 rammer mange brancher lige nu, og da ingen ved, hvad der vil ske, vælger mange at forholde sig afventende. Det betyder igen, at mange udskyder store investeringer eller indkøb. Det giver en nedgang i aktiviteten, som også vil påvirke deres leverandører. For de iværksættere, der er afhængige af lånekapital, er det også usikre tider, siger Jacob Faber Andersen.

Det er også usikkert, om den nuværende situation er midlertidig eller vil være længerevarende. Som iværksætter skal du tænke på, hvordan du klarer situationen lige nu med konsekvenserne for personale, kunder og leverandører. Men du skal også tænke på, hvad du gør, hvis vi står overfor en lavkonjunktur.

I en tid med turbulens skal du tænke flere ting igennem, for at sikre at din virksomhed kan overleve. Her er en liste over de vigtigste ting:

Se på dine indtægter

Få et realistisk overblik over dine indtægter. Ved du allerede nu, at du vil miste bestemte indtægter, eller er der andre indtægter, du stadig kan regne med? Prøv at opstille scenarier over, hvor store omkostninger, du kan klare, og hvad dit likviditetsbehov er.

Se på dine omkostninger

Hvilke omkostninger kan du reducere på henholdsvis kort og lang sigt? Og hvad kan du gøre for at gøre din virksomhed mere robust? Det kunne for eksempel være at udskyde investeringer, vente med at ansætte nye medarbejdere eller se nærmere på dine lejemål.

Se på din forretningsmodel

Er konsekvenserne af COVID-19 midlertidige eller ej? Overvej, hvordan din forretningside vil klare sig i en eventuel lavkonjunktur. Hvis du skal ændre eller tilpasse din forretningside, skal du i gang med det samme. Det er særligt vigtigt for virksomheder, der sælger produkter, som er ”nice to have”, men som kunderne typisk fravælger i svære tider.

Se på din finansiering

Iværksættere, der er afhængige af lånekapital, skal hurtigt i dialog med deres investorer og få afklaret, hvordan de stiller sig, og hvad de har tænkt sig at gøre fremadrettet. Når aktiemarkederne falder, er investorer mindre tilbøjelige til at satse på relativt risikobetonede investeringer i iværksættervirksomheder. Sørg for, at du ved, hvad der gælder for præcis din virksomhed, og tilpas din strategi derefter.

Se på dine leverandører og aftaler

Hvilke aftaler gælder for dig, og hvilke konsekvenser får de eventuelt nye betingelser for din virksomhed? Vil rejseforbuddet eksempelvis afbryde din leverandørkæde? Hvilke muligheder har dine kunder for at opsige deres aftaler med din virksomhed?

Få hjælp af din bank

Kontakt din bank på et tidligt stadie, så du ved, hvilken hjælp du kan få. Har du en bæredygtig forretningsmodel, men er havnet i likviditetsproblemer, så kontakt din bank og hør, hvilke kreditter du kan få. For kunder med eksisterende lån tilbyder Nordea også afdragsfri perioder, så de nemmere kan ride stormen af.

Få hjælp af dit netværk, og vær kreativ

Prøv at samarbejde med andre i samme situation, og få hjælp af dit netværk og dine kunder. Prøv at være kreativ, og tilpas din virksomhed efter den aktuelle situation. Driver du fx en restaurant, hvor gæsterne lige nu bliver væk? Undersøg mulighederne for at tilbyde takeaway-løsninger eller sælge gavekort til fremtidige middage til dine stamkunder. Vær opfindsom.

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler