Boy Wearing Jetpack 1920x1280
Danmarks stærke offentlige finanser

Danmarks stærke offentlige finanser

Trods historisk store hjælpepakker er de offentlige finanser i Danmark kommet særdeles stærkt igennem krisen. Det betyder, at den offentlige bruttogæld igen er på vej ned, samtidig med at nettoformuen i den offentlige sektor er steget til et rekordhøjt niveau.

Download Economic Outlook

English

Nordea Economic Outlook May 2021 front cover DanishUnderskuddet på den offentlige saldo i Danmark blev på 1,1% af BNP i 2020. Selvom det er det største underskud siden 2016, er det det laveste blandt alle EU-landene og markant mindre end EU-gennemsnittet på 6,9%. Samtidig er det også meget mindre end forventet, da krisen først ramte. Der er flere grunde til, at de statslige finanser har klaret sig så godt igennem krisen. En af de vigtigste er, at de globale aktiemarkeder er steget markant. Det har en direkte effekt på den offentlige saldo gennem pensionsafkastskatten, hvor der i 2020 blev indbetalt 48 mia. kr. Det er over en halv gang mere, end der i samme år kom ind fra ejendomsskatter, og mere end det dobbelte af, hvad der i gennemsnit er kommet ind fra pensionsafkastskatten de sidste 20 år.

En anden forklaring på det lave offentlige underskud er, at en væsentlig del af den finanspolitiske stimulering under krisen er sket gennem muligheden for udbetaling af de indefrosne feriemidler. Fordi disse penge er lønmodtagernes egne opsparede midler, og fordi de først ved udbetalingstidspunktet er skattepligtige, har de i modsætning til en traditionel finanspolitisk lempelse givet et stort éngangsprovenu til statskassen. I 2020 har det givet skatteindtægter for omkring 18 mia. kr. Uden indtægterne fra pensionsafkastskatten og de indefrosne feriemidler var underskuddet på den offentlige saldo blevet på omkring 4% af BNP.

En tredje faktor, der har været medvirkende til at understøtte de offentlige finanser under krisen, er, at en stor del af hjælpeordningerne har været baseret på tiltag rettet mod at sikre likviditeten i virksomhederne. Det er for eksempel sket gennem udskudte betalingsfrister for skatter og momsindbetalinger. Dermed har den direkte effekt på den offentlige saldo været begrænset, da der primært har været tale om en periodeforskydning af indbetalingerne til staten.  I forlængelse heraf har virksomhedernes brug af de direkte kompensationsordninger også være mindre end forventet.

Læs mere om de danske økonomiske udsigter fra Nordea Economic Outlook: Vækst uden restriktioner.

De offentlige finanser i Danmark er kommet stærkt igennem corona-krisen.

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst

Graf: Begrænset underskud på den offentlige saldo

En tredje faktor, der har været medvirkende til at understøtte de offentlige finanser under krisen, er, at en stor del af hjælpeordningerne har været baseret på tiltag rettet mod at sikre likviditeten i virksomhederne. Det er for eksempel sket gennem udskudte betalingsfrister for skatter og momsindbetalinger. Dermed har den direkte effekt på den offentlige saldo været begrænset, da der primært har været tale om en periodeforskydning af indbetalingerne til staten.  I forlængelse heraf har virksomhedernes brug af de direkte kompensationsordninger også være mindre end forventet.

Vi forventer, at den offentlige saldo i 2021 vil være tilbage i balance. Det skyldes både det stærke økonomiske opsving og forventningerne om nye store indtægter fra pensionsafkastskatten. Samtidig vil nye engangsindtægter fra udbetalingen af den sidste del af de indefrosne feriemidler også give et løft til den offentlige saldo i år.

Offentlig nettoformue på rekordhøjt niveau

Endnu bedre bliver de offentlige finanser imidlertid, hvis der fokuseres på udviklingen i den samlede offentlige nettoformue under krisen. For selvom underskuddet på den offentlige saldo isoleret trak ned med knap 27 mia. kr., så sikrede bl.a. en stor gevinst på statens aktiebeholdning i Ørsted, at den samlede offentlige nettoformue i løbet af 2020 steg med 108 mia. kr., så den nu udgør et rekordhøjt niveau på godt 10% af BNP.

Den store offentlige nettoformue og det i international sammenhæng lave underskud giver selvsagt et stærkt udgangspunkt for finansieringen af den offentlige bruttogæld. Under krisen er den steget med næsten 10 %-point af BNP til et aktuelt niveau omkring 42,2% af BNP.

Det er dog vigtigt at understrege, at en væsentlig del af denne gældsopbygning i løbet af 2020 skyldes, at Finansministeriets prognoser i løbet af krisen forudså en markant større forværring af de offentlige budgetter, end den faktiske udvikling har vist. Fordi gældsudstedelsen under coronakrisen har været baseret på disse prognoser, er statens konto i Nationalbanken løbende vokset. Den er aktuelt på det højeste niveau i de seneste tre år.

Denne store reserve betyder imidlertid også, at det faktiske finansieringsbehov i resten af året er stærkt begrænset. Efter vores vurdering vil det betyde, at den offentlige bruttogæld målt som andel af BNP allerede toppede omkring årsskiftet, og at den vil falde støt over de kommende år.

Læs mere i Nordea Economic Outlook: Vækst uden restriktioner

 

Skrevet af: 

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst
Jan Størup Nielsen, Nordea chefanalytiker

Gå ikke glip af vores nyhedsbrev

Tilmeld dig her
Woman Using Virtual Reality Headset

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler