Image of Copenhagen, Denmark
Dansk økonomi klar til vækst uden restriktioner

Dansk økonomi klar til vækst uden restriktioner

Dansk økonomi er kommet stærkt igennem krisen. Det har skabt et godt udgangspunkt for en solid fremgang efter coronakrisen. Der er fortsat et stort forbrugspotentiale gemt i husholdningerne, og de danske eksportvirksomheder står stærkt rustet til at få andel i en højere global vækst. Også de offentlige finanser har klaret sig bedre end ventet, så Danmark er, trods historisk store hjælpepakker, kommet igennem 2020 med det mindste underskud blandt alle EU-landene.

Download Economic Outlook

English

Nordea Economic Outlook May 2021 front cover DanishI 2020 skrumpede dansk økonomi med 2,7%. Det er det største fald, der er registreret siden 2009. Tilbagegangen var koncentreret omkring et stort fald i 2. kvartal, mens der til gengæld var positive vækstrater i både 3. og 4. kvartal.

Mod slutningen af 2020 blev der genindført stramme restriktioner for at begrænse en kraftig stigning i smittetallene. Startende fra 1. marts er disse restriktioner dog igen blevet gradvist lempet, og på det seneste er genåbningen accelereret yderligere. Danmark har som et af de få lande i verden fravalgt brugen af vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. På trods af dette ventes alle borgere over 50 år at have fået tilbudt en vaccine i starten af juli, mens hele befolkningen over 15 år forventes at have fået mulighed for en vaccination i august. Hvis den nuværende vaccineplan holder, vil det formentlig betyde, at dansk økonomi ved udgangen af 2. kvartal vil være befriet for de fleste restriktioner.

Trods restriktionerne i de første måneder af 2021 tyder de foreløbige indikatorer på, at der kun har været tale om et moderat fald i aktiviteten. I kombination med et solidt rygstød fra den hurtige genåbning har det styrket troen på en stærk fremgang i dansk økonomi i 2021. Derfor har vi i den nye prognose opjusteret skønnet for BNP-væksten i år til 3,0% mod tidligere 2,5%. Det indebærer samtidig, at aktivitetsniveauet allerede ind i efteråret forventes at være højere end den hidtidige rekord fra slutningen af 2019. Det solide økonomiske opsving forventes at fortsætte ind i 2022, omend højere renter, en mindre lempelig finanspolitik og en opbremsning på boligmarkedet her ventes at tage toppen af vækstraterne.

Læs mere om Nordea Economic Outlook: Vækst uden restriktioner.

Stort forbrugspotentiale i husholdningerne

En væsentlig forklaring på, hvorfor dansk økonomi har klaret sig så relativt godt igennem coronakrisen, skal findes i husholdningernes forbrug. Trods de mange restriktioner i 2020 skrumpede det samlede privatforbrug i husholdningerne således kun med 1,9%, mens det til sammenligning faldt med næsten det dobbelte under finanskrisen.

Udover den gunstige udvikling på boligmarkedet skyldes den høje modstandskraft i husholdningernes forbrug også udbetalingen af de indefrosne feriemidler, der sammen med faldende renteudgifter og en fortsat positiv reallønsvækst har givet et solidt løft til de disponible indkomster. Fremgangen i indkomsterne betyder samtidig, at husholdningerne trods en stor stigning i vareforbruget under krisen har øget opsparingskvoten. Hvis denne ekstraordinære opsparing nedbringes igen i takt med de øgede forbrugsmuligheder indenfor specielt servicesektoren, vil det kunne give et stort løft til den samlede økonomiske aktivet hen over sommeren.

Danmark: Makroøkonomiske nøgletal, hovedscenarie

2018 2019 2020 2021E 2022E
BNP, % årsvækst 2.2 2.8 -2.7 3.0 2.8
Forbrugerpriser, % årsvækst 0.8 0.8 0.4 1.1 1.4
Arbejdsløshed, % 3.8 3.7 4.7 4.2 3.6
Betalingsbalance, % af BNP 7.0 8.8 7.8 6.7 6.9
Offentlig budgetsaldo, % af BNP 0.7 3.8 -1.2 0.0 0.4
Offentlig gæld, % af BNP 34.0 33.3 42.2 40.0 39.0
Styringsrente, % (ultimo året) -0.65 -0.75 -0.60 -0.50 -0.50
USD/DKK (ultimo året) 6.53 6.66 6.08 6.41 6.48
Dk Dk 1

Stor aktivitet på boligmarkedet

Boligmarkedet har under krisen udviklet sig markant anderledes end forventet. Siden foråret 2020 har der været høj aktivitet med flere solgte boliger og stadig højere salgspriser. Den overaskende udvikling har navnlig været drevet af billige finansieringsmuligheder og en fortsat fremgang i de disponible indkomster. Samtidig har den udbredte brug af hjemmearbejde under nedlukningerne nok også bidraget til, at mange husholdninger har revurderet deres boligsituation og derigennem skabt en højere efterspørgsel.

De foreløbige tal tyder på, at aktiviteten på boligmarkedet har taget yderligere fart her i 2021. Det fik i marts Det Systemiske Råd til at udtrykke en stigende bekymring for udviklingen især omkring København. På den baggrund forventer rådet i juni at anbefale nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet. I sidste ende er det dog op til regeringen, om den vælger at følge rådets indstillinger.

Vi forventer, at den gennemsnitlige pris på enfamiliehuse i år vokser med ca. 12%. I givet fald vil der være tale om den højeste årlige stigningstakt siden 2006. Det er dog vigtigt at understrege, at en stor del af denne fremgang allerede er realiseret i de nuværende handelspriser. Det skyldes, at prognosen er baseret på de gennemsnitlige salgspriser for hele året, og da priserne navnlig er steget mod slutningen af 2020 og ind i starten af 2021, vil det i sig selv give et stort løft til årsstigningstakten for hele 2021.

I prognosen er indlagt forventninger om, at der fra midten af i år skabes en bedre balance på boligmarkedet, i kølvandet på at flere boliger kommer til salg, samtidig med at toppen er taget af efterspørgslen. Sammen med et opadgående pres på finansieringsomkostningerne ventes det at betyde, at kvadratmeterprisen på huse vil begynde at flade ud i efteråret. Den udvikling ventes at fortsætte ind i 2022, hvor priserne ”kun” ventes at stige med 2,5%. 

Stærkt arbejdsmarked kan give udfordringer

Under coronakrisen er antallet af lønmodtagere faldet kraftigt. Da det så værst ud tilbage i det sene forår sidste år, var der 75.000 færre lønmodtagere sammenlignet med før krisen. Og selv om lidt flere er kommet tilbage i arbejde hen over efteråret, er der i dag fortsat mere end 30.000 færre beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Det tal ville dog formentlig have været endnu større, hvis ikke Folketinget og arbejdsmarkedets parter igennem krisen havde lavet vidtrækkende støtteordninger, der har fastholdt et stort antal personer i beskæftigelse, selvom deres arbejde reelt har været lukket ned.

De seneste indikatorer tyder på, at der er en kraftig vending i gang på arbejdsmarkedet som følge af den igangværende genåbning. Det har fremkaldt en stor stigning i antallet af nye jobannoncer, samtidig med at manglen på arbejdskraft igen er steget. Det gælder navnlig indenfor byggeriet, hvor mere end en fjerdedel af virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft. Men også i industrien og servicesektoren er manglen på arbejdskraft begyndt at stige.

Udsigten til stigende beskæftigelse er selvsagt en rigtig god nyhed for dansk økonomi og danske husholdninger. Men hvis det ender med, at mange virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft, vil det kunne svække konkurrenceevnen – og dermed potentielt reducere styrken i det økonomiske opsving.

Dansk økonomi har klaret sig godt igennem krisen. Det giver et stærkt udgangspunkt for fremtidig vækst.

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst

Grafer: C) Antallet af lønmodtagere er faldet og D) Nationalbanken har indsnævret rentekorridoren

Højere inflation

Vendingen på arbejdsmarkedet betyder også, at der er udsigt til en højere nominel lønstigningstakt. Den kommer dog, samtidig med at også forbrugerpriserne er begyndt at stige lidt hurtigere end tidligere. Det betyder, at dansk inflation i år forventes at lande på 1,1% – det højeste niveau siden 2017 og noget over den gennemsnitlige stigning på 0,4% i 2020. Den højere inflation skyldes bl.a. en afgiftsstigning på cigaretter, lidt højere huslejer og stigende benzinpriser.

Den opadgående trend i dansk inflation ventes at fortsætte i 2022, hvor specielt priserne på serviceydelser ventes at stige lidt hurtigere end tidligere. Samtidig ventes inflationen i Danmark i 2022 at stige lidt hurtigere end i euroområdet, både som følge af at dansk økonomi generelt er sluppet mere helskindet igennem krisen end mange EU-lande, og fordi stigende huslejer vægter mere i det danske inflationsindeks.

Fremgang i eksporten

Sidste år dykkede dansk eksport med mere end 7%. Det betyder, at nedgangen i eksporten i 2020 var af samme omfang som under finanskrisen i 2009. Det skal dog understreges, at en betydelig del af nedgangen er forårsaget af et stort fald i eksporten af serviceydelser, der også omfatter udenlandske turisters forbrug på dansk område. Men også den danske vareeksport er faldet under coronakrisen. Her er det navnlig salget til andre europæiske lande, der er dykket, mens især en stor medicinaleksport har medvirket til at holde en høj vareeksport til USA.

Med udsigten til et stærkt globalt opsving tegner fremtiden lys for de danske eksportvirksomheder. De er således begunstiget af en forbedret dansk konkurrenceevne bl.a. som følge af en forbedret udvikling i produktiviteten og et højere bytteforhold (der angiver, hvordan eksportpriserne udvikler sig i forhold til importpriserne). Samtidig ventes dansk eksport at få stor gavn af den grønne omstilling, hvor mange lande vil investere massivt indenfor områder, hvor danske virksomheder traditionelt har stået stærkt.

Nationalbanken har indsnævret rentekorridoren

I marts annoncerede Nationalbanken en større ændring af det pengepolitiske system. Ændringen indebar, at renten på indskudsbeviser blev sat op med 0,1 %-point, foliorenten blev nedsat med 0,5 %-point, mens renten på udlån blev reduceret til -0,35% fra tidligere +0,05%. Justeringerne betyder, at der nu kun er én indlånsrente i Nationalbanken, og at den er på samme niveau som hos ECB.

Den danske krone er i årets første måneder blevet styrket yderligere over for euroen. Det fik i løbet af februar Nationalbanken til for første gang siden 2017 at sælge danske kroner for at forsvare fastkurspolitikken. Som udgangspunkt forventer vi ikke, at denne intervention er forstadiet til en selvstændig dansk rentenedsættelse. I hovedscenariet forventes de pengepolitiske styringsrenter derfor at blive fastholdt uændret frem mod udgangen af 2022. Til gengæld forventes de danske markedsrenter for længere løbetider at bevæge sig gradvist højere i takt med den økonomiske genrejsning i euroområdet. I den periode ventes de sunde offentlige finanser og det store overskud på betalingsbalancen at fastholde en lille renteforskel mellem Danmark og euroområdet.

Læs mere i Nordea Economic Outlook: Vækst uden restriktioner

Skrevet af: 

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst
Jan Størup Nielsen, Nordea chefanalytiker

Gå ikke glip af vores nyhedsbrev

Tilmeld dig her
Woman Using Virtual Reality Headset

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler