Father and son walking on beach
Dansk økonomi: Overophedning?

Dansk økonomi: Overophedning?

Dansk økonomi har på rekordtid bevæget sig fra dyb økonomisk krise til en situation med risiko for overophedning. Den hastige omvæltning stiller store krav til fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og kræver også en stor omstillingsparathed i den økonomiske politik. På boligmarkedet er der ved at ske en normalisering efter en periode med meget store prisstigninger. Til gengæld er forbrugerpriserne begyndt at stige hurtigere end tidligere, og der er tegn på et tiltagende lønpres.

Download Economic Outlook

English

Economic Outlook Danish cover: En ny faseSet i et internationalt perspektiv er dansk økonomi sluppet særdels godt gennem coronakrisen. Sidste år skrumpede aktiviteten ”kun” med 2,1% mod et gennemsnitligt fald blandt alle EU-landene på ca. 6,0%. Den stærke udvikling er trods et midlertidigt tilbageslag i årets første måneder fortsat ind i 2021. Dermed er den samlede aktivitet i dansk økonomi nu igen højere end niveauet fra før epidemien.

Fremgangen i økonomien er skabt med afsæt i en stor lempelse af den økonomiske politik, en effektiv sygdomsbekæmpelse og en solid stigning i vareeksporten. Udviklingen ventes at fortsætte og bane vejen for en økonomisk vækst i år på 3,3%. Det er en mindre opjustering i forhold til vores prognose fra maj, hvor vi ventede en fremgang på 3,0%. Mod slutningen af året og ind i 2022 ventes det at blive stadigt sværere at skabe yderligere fremgang, primært som følge af en tiltagende mangel på arbejdskraft og en begyndende opstramning af den økonomiske politik. Set i det lys ventes dansk økonomi til næste år at vokse med 2,7% efterfulgt af en fremgang på 2,2% i 2023.

På nuværende tidspunkt vurderes den største risiko for dansk økonomi at være en situation, hvor opsvinget får så meget fart, at det skaber ubalancer. Belært af erfaringerne fra årene efter finanskrisen vil genopretningen efter sådanne ubalancer kunne trække lange spor ud i fremtiden.

Stort vareforbrug i husholdningerne

Under krisen har de danske husholdninger øget forbruget af varer markant. Det har ledt til en kraftig fremgang i salget hos de danske detailbutikker, der for alvor er accelereret efter genåbningen i det tidlige forår. De seneste data for kortomsætningen hos Nordeas kunder tyder på, at også forbruget af serviceydelser igen er på hastig fremmarch.

Noget af fremgangen i husholdningernes forbrug kan givetvis forklares med et opsparet behov under nedlukningen, som har udløst en ketchupeffekt efter genåbningen. Samtidig er husholdningernes købekraft blevet solidt understøttet af en positiv reallønsvækst, lave renter, stigende boligpriser og ikke mindst udbetalingen af de indefrosne feriepenge. Trods fremgangen i forbruget ligger husholdningernes opsparingskvote dog fortsat betydeligt over det historiske gennemsnit.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at husholdningernes samlede gældsætning trods de hastigt stigende boligpriser ligger stort set uændret målt som andel af den disponible indkomst. Det er en fundamental anderledes situation end i årene op til finanskrisen, hvor netop en øget gældsætning i husholdningerne skabte store efterdønninger i en længere årrække, efter at krisen ramte.

Det store opsparingsoverskud i husholdningerne giver umiddelbart et solidt fundament for en fortsat fremgang i husholdningernes forbrug. Det potentiale vil blive yderligere styrket af udbetalingen af omkring 14 mia. kr. i for meget betalt boligskat. Tilbagebetalingen skønnes at omfatte godt 700.000 ejerboliger, og størstedelen vil formentlig blive udbetalt indenfor de næste par år, i takt med at de nye ejendomsvurderinger bliver gjort færdige.

Danmark: Makroøkonomiske nøgletal, hovedscenarie

2019 2020 2021E 2022E 2023E
BNP, % årsvækst 2.1 -2.1 3.3 2.7 2.2
Forbrugerpriser, % årsvækst 0.8 0.4 1.4 1.5 1.7
Arbejdsløshed, % 3.6 4.6 3.9 3.2 2.8
Betalingsbalance, % af BNP 8.7 8.3 7.5 7.4 7.6
Offentlig budgetsaldo, % af BNP 4.1 -0.6 0.0 0.9 1.4
Offentlig gæld, % af BNP 33.6 42.1 39.3 38.9 37.9
Styringsrente, % (ultimo året) -0.75 -0.60 -0.50 -0.50 -0.50
USD/DKK (ultimo året) 6.66 6.08 6.45 6.71 6.77
Grafer: A) Udsigt til solid vækst i BNP; B)Boligpriserne ventes at flade

Fremgang i vareeksporten

I første halvdel af 2021 er værdien af den samlede danske vareeksport steget med 7% i forhold til samme periode sidste år. Det er samtidig 3% højere end i første halvdel af 2019, og dermed er eksporten af varer tilbage på et historisk højt niveau. Fremgangen har navnlig været udtalt indenfor medicinalindustrien, samtidig med at også eksporten af maskiner og næringsmidler er steget. Danske virksomheder nyder desuden godt af en stigning i bytteforholdet, hvilket betyder, at prisen på danske eksportvarer vokser hurtigere end på de varer, der importeres.

Fremgangen i verdenshandlen og en stigende efterspørgsel på mange af de vigtigste eksportmarkeder giver forventninger om en stærk udvikling i eksporten hen over prognoseperioden. Det gælder ikke mindst, i takt med at også serviceeksporten igen bevæger sig tilbage mod topniveauet fra før coronakrisen. I samme ombæring ventes den danske import dog også at stige betragteligt over de kommende år, hvilket betyder, at overskuddet på betalingsbalancen ventes at blive fastholdt omkring 8% af BNP.

Stærkt arbejdsmarked kan give udfordringer

Det danske arbejdsmarked har på rekordtid bevæget sig fra krisestemning og stigende arbejdsløshed til en situation med kraftigt faldende arbejdsløshed og et nyt rekordhøjt beskæftigelsesniveau. Bagsiden af medaljen er dog, at et stort og stigende antal virksomheder melder om vanskeligheder med at rekruttere den ønskede arbejdskraft. Samtidig er der også tiltagende tegn på mismatch-problemer. Det kommer til udtryk ved, at antallet af ledige stillinger på nuværende tidspunkt er markant højere end i tiden op til coronakrisen – selvom arbejdsløsheden faktisk er lidt højere. De tiltagende vanskeligheder for virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft kan også ses ved, at mere end hver tredje virksomhed indenfor både industrien og byggeriet angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor.

Den tiltagende mangel på arbejdskraft begynder at sætte sit aftryk i et opadgående pres på lønningerne. I 2. kvartal steg lønomkostningerne med 3,1% på DA-området, hvilket er omkring 0,5 %-point højere end i tiden inden coronakrisen. Og selvom noget af forklaringen på de relativt store lønstigninger kan tilskrives tekniske omstændigheder omkring genåbningen, så venter vi, at den gennemsnitlige lønstigningstakt til næste år vil nå op på det højeste niveau siden finanskrisen.

Dansk økonomi står på et stærkt fundament, der vil kunne give en solid vækst over de kommende år.

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst

Blød landing på boligmarkedet

Udviklingen på boligmarkedet tiltrækker sig i øjeblikket stor opmærksomhed. Ifølge en opgørelse fra Eurostat steg de danske boligpriser med 15,3% fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er den næsthøjeste stigning blandt medlemslandene og næsten tre gange så meget som gennemsnittet i EU. Den store stigning i boligpriserne har udover en stærk efterspørgsel navnlig være drevet af et usædvanligt lavt udbud af boliger til salg.

Fremgangen på boligmarkedet har været en afgørende faktor for dansk økonomi under coronakrisen. De stigende boligpriser har øget husholdningernes formuer og har derigennem understøttet forbruget. Samtidig har det sat gang i et stort antal nybyggerier og større renoveringsprojekter, hvilket har løftet boliginvesteringernes andel af det samlede BNP til op over 6% – det højeste niveau siden 2007.

De seneste data tyder imidlertid på, at boligmarkedet er i gang med en blød landing. Antallet af boliger til salg er steget mærkbart, liggetiden er blevet en smule længere, og den månedlige prisstigningstakt er for alle typer boliger faldet til det laveste niveau i år. Vi forventer, at denne gradvise og afmålte afkøling vil fortsætte som reaktion på en genopretning af boligudbuddet og efterspørgslen efter krisen. Samtidig ventes moderat stigende finansieringsomkostninger og de høje prisniveauer at lægge et naturligt loft over, hvor meget boligpriserne fremover vil stige.

Primært som følge af de kraftige stigninger tidligere i år ventes den gennemsnitlige kvadratmeterpris på enfamiliehuse i år at ende med en fremgang på godt 12%. Til næste år ventes en prisstigning på 3% efterfulgt af blot 1% i 2023. Den ventede afmatning i priserne skal bl.a. ses i lyset af effekterne fra de ændrede regler for boligbeskatning, der træder i kraft ved indgangen til 2024.

Grafer: C) Flere ledige stillinger; D) Nationalbanken modvirker en stærk dansk krone

Rettidig omhu i finanspolitikken

En ekspansiv finanspolitik har spillet en afgørende rolle i at bringe dansk økonomi stærkt gennem krisen. Det gælder både for de store hjælpepakker til virksomhederne og beslutningen om at give lønmodtagerne adgang til de indefrosne feriepenge. Med udsigt til flere år med relativt høj økonomisk aktivitet og et arbejdsmarked, der allerede nu viser tegn på overophedning, vurderes det, at tidspunktet nu er inde til at påbegynde en gradvis opstramning af finanspolitikken. Samtidig er det vigtigt, at hjælpepakkerne udfases som planlagt, da de ellers vil kunne hæmme fleksibiliteten i økonomien.

Nationalbanken sælger danske kroner

Den danske krone ligger fortsat på den stærke side af centralpariteten overfor euroen. For at modvirke dette pres har Nationalbanken siden februar solgt danske kroner på valutamarkedet. Samlet set har der i den periode været intervention for knap 50 mia. kr. Det store salg af danske kroner skal dog ses i lyset af et meget stort køb af danske kroner i slutningen af 2019 og starten af 2020. Her blev der i alt købt danske kroner for mere end 83 mia. kr. for at afbøde en uønsket svækkelse af den danske krone. Derfor skal den igangværende intervention efter vores vurdering primært ses som en tilbagerulning af tidligere tiltag snarere end forstadiet til en selvstændig dansk rentenedsættelse.

I hovedscenariet forventes de pengepolitiske styringsrenter derfor at blive fastholdt uændret frem mod udgangen af 2023. Til gengæld forventes de danske markedsrenter for længere løbetider at bevæge sig gradvist højere i takt med den økonomiske genrejsning i euroområdet. I den periode ventes de sunde offentlige finanser og det store overskud på betalingsbalancen at fastholde en lille renteforskel mellem Danmark og euroområdet.

Læs mere i Nordea Economic Outlook: En ny fase

Skrevet af: 

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst
Jan Størup Nielsen, Nordea chefanalytiker

Gå ikke glip af vores nyhedsbrev

Tilmeld dig her
Woman Using Virtual Reality Headset

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler