Danske økonomiske udsigter: Foråret venter

En ny bølge af coronavirus har sendt iskold vinterkulde gennem dansk økonomi. Dog giver en effektiv udrulning af vaccineprogram-met og erfaringerne fra 2020 et begrundet håb om, at et økonomisk forår venter lige om hjørnet. I starten ventes opsvinget primært at blive drevet af et stigende forbrug i husholdningerne, der bl.a. bliver understøttet af en stærk fremgang på boligmarkedet og en stor op-sparing. Senere på året ventes også efterspørgslen på de vigtigste eksportmarkeder at tiltage i styrke og dermed bane vejen for, at den samlede aktivitet i løbet af foråret 2022 kommer tilbage på niveauet fra før krisen.

Download Economic Outlook

English

Nordea Economic Outlook januar 2021 Vækst-boosteren2020 blev et turbulent år i dansk økonomi. Efter en solid start på året ramte COVID-19-epidemien den økonomiske aktivitet med stor kraft i foråret og udløste i 2. kvartal det største fald i dansk BNP, der er målt i nyere tid. Efterfølgende vendte aktiviteten dog hurtigt tilbage, godt hjulpet på vej af en stor fremgang i husholdningernes forbrug. Denne fremgang var dog ikke nok til at redde hele 2020, der samlet set ventes at udvise et fald i den økonomiske aktivitet på 3,7% – det største tilbageslag siden finanskrisen i 2009, men dog betydeligt bedre end frygtet, da pandemien ramte økonomien i første omgang. Samtidig er det også værd at bemærke, at dansk økonomi har klaret sig bedre gennem coronakrisen end mange andre lande. Det kan bl.a. forklares med et relativt mildt sygdomsforløb, et stort opsparingsoverskud inden krisen og en diversificeret og defensiv eksportstruktur.

Kraftig acceleration venter senere på året

2021 er startet med strid økonomisk modvind som følge af nye skrappe restriktioner for at inddæmme COVID-19-smitten. Selvom disse restriktioner på mange måder ligner dem, der var gældende i foråret 2020, så ventes den økonomiske effekt dog denne gang at blive mindre. Det skyldes først og fremmest, at både de offentlige og de private aktører er langt bedre forberedt på at håndtere udfordringerne under nedlukningen. Således er mange af de statslige støtteordninger blevet genaktiveret, hvilket har medvirket til at reducere de negative effekter fra restriktionerne. Samtidig har den begyndende udrulning af vaccineprogrammet skabt et begrundet håb om, at de hårde restriktioner relativt snart vil blive lempet, hvilket ventes at understøtte både forbrugs- og investeringslysten selv under perioden med nedlukning af store dele af samfundet.

Erfaringerne fra 3. kvartal 2020 tyder på, at de underliggende økonomiske strukturer fortsat er intakte, og at der derfor kun vil være en begrænset langvarig effekt af coronakrisen. Det betyder også, at den økonomiske aktivitet – i modsætning til tiden efter finanskrisen – relativt hurtigt vil kunne vende tilbage til normalen, når sygdomsudbruddet ikke længere er en begrænsende faktor. Ifølge myndighederne forventes det, at størstedelen af den voksne danske befolkning vil være vaccineret inden sommer. For den økonomiske aktivitet ventes forløsningen dog at komme tidligere, da de omfattende restriktioner primært er begrundet med hensynet til de mest sårbare i befolkningen, som også er dem, der først modtager vaccinen. Set i det lys og med udsigten til et varmere vejr, der i sig selv virker sygdomsbegrænsende, er der anlagt som grundliggende antagelse, at de mest hæmmende restriktioner bliver ophævet i løbet af 1. kvartal, og at der på den baggrund vil komme en betydelig acceleration i den økonomiske aktivitet allerede i 2. kvartal.

Danmark: Makroøkonomiske nøgletal

  2018 2019 2020 2021E 2022E
BNP, % årsvækst 2.2 2.8 -3.7 2.5 3.5
Forbrugerpriser, % årsvækst 0.8 0.8 0.4 0.8 1.1
Arbejdsløshed, % 3.8 3.7 4.6 4.5 3.7
Betalingsbalance, % af BNP 7.0 8.8 7.9 6.4 7.1
Offentlig budgetsaldo, % af BNP 0.7 3.8 -2.5 -1.6 -0.4
Offentlig gæld, % af BNP 34.0 33.3 43.5 41.5 40.3
Styringsrente, % (ultimo året) -0.65 -0.75 -0.60 -0.60 -0.60
USD/DKK (ultimo året) 6.53 6.66 6.08 6.11 6.32
Grafer: A) Udsigt til solid vækst i BNP og B) Arbejdsløsheden ventes at falde tilbage

Stort forbrugspotentiale i husholdningerne

De danske husholdninger er som helhed kommet godt igennem coronakrisen. Det skyldes både omfattende statslige hjælpepakker, en overraskende stærk fremgang på boligmarkedet og ikke mindst et yderligere nedadgående pres på renterne. Sammen med en stagnation i den samlede gæld har de lavere renter betydet, at husholdningernes samlede rentebetalinger er faldet markant. I 2008 brugte de danske husholdninger næsten 17% af den disponible indkomst på rentebetalinger. I år vil det være reduceret til lidt over 2% svarende til en reduktion i de årlige rentebetalinger på ca. 80 mia. kr.

De lavere rentebetalinger, en fortsat positiv reallønsvækst og udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge har i kombination med manglende forbrugsmuligheder i navnlig den nedlukkede servicesektor været medvirkende til at øge husholdningernes opsparing under coronakrisen. Denne opsparing giver et solidt rygstød til forventningerne om en kraftig stigning i forbrugsvæksten, når COVID-19-restriktionerne bliver fjernet hen over foråret. Denne udvikling vil blive yderligere understøttet af udbetalingen af de sidste to ugers indefrosne feriepenge i marts. Med afsæt i erfaringerne fra oktober 2020 ventes det at give et yderligere løft til husholdningernes forbrug.

Sammensætningen i dette forbrug ventes dog at blive noget anderledes end i 2020. Her var coronarestriktionerne for servicesektoren medvirkende til at give et markant løft til bl.a. detailsalget, der i oktober 2020 nåede det højeste niveau nogensinde. Når restriktionerne ophæves, ventes det, at fremgangen i forbruget primært vil ske indenfor servicesektoren. Samtidig ventes også husholdningernes efterspørgsel efter ferier i udlandet at stige kraftigt. I modsætning til de andre nordiske lande har Danmark dog samlet set et overskud på turismebalancen, hvilket betyder, at en genåbning af rejseaktiviteten vil gavne dansk økonomi som helhed.

Eksporten er under pres

Dansk eksport er udfordret på flere områder.  Aktivitetsniveauet på de største markeder er under et betydeligt pres som følge af COVID-19-pandemien, og samtidig er den effektive danske kronekurs blevet styrket, så den nu har nået det højeste niveau i mere end 10 år. Styrkelsen betyder, at danske varer og tjenesteydelser bliver dyrere på eksportmarkederne, mens det omvendt lægger et nedadgående prispres på importen. Samlet set ventes denne giftige kombination at have ført til et fald i eksporten på omkring 9% i 2020. Det vil i givet fald betyde, at nedgangen i eksporten i 2020 var af samme omfang som under finanskrisen i 2009. Det skal dog understreges, at en betydelig del af nedgangen er forårsaget af et stort fald i eksporten af serviceydelser, der også omfatter udenlandske turisters forbrug på dansk område.

Med forventningerne om en betydelig acceleration i den økonomiske aktivitet på de vigtigste udenlandske markeder i løbet af 2021 er der umiddelbart gode muligheder for, at den samlede danske eksport vil komme stærkt igen. Den udvikling bliver hjulpet på vej af et stort fokus på den grønne omstilling i mange af de finanspolitiske hjælpepakker, der er blevet iværksat for at genrejse den økonomiske aktivitet. Det gælder ikke mindst i EU’s store genopretningsfond på 750 mia. euro, hvor mindst 30% skal bruges på tiltag, der fremmer den grønne omstilling. Et område, hvor danske virksomheder traditionelt står stærkt.

Arbejdsmarkedet er kommet stærkt igen

Under nedlukningen i 2020 faldt antallet af lønmodtagere med næsten 80.000 personer, og arbejdsløsheden steg med 2 %-point. Efterfølgende er arbejdsmarkedet dog kommet stærkt igen, så omkring to tredjedele af jobtabet blev indhentet frem mod iværksættelsen af de nye coronarestriktioner mod slutningen af 2020. Det må forventes, at den nye nedlukning vil fremkalde en fornyet stigning i arbejdsløsheden i de første måneder af 2021. Men som det skete sidste år, ventes den stigende økonomiske aktivitet relativt hurtigt at begynde at trække arbejdsløsheden lavere igen, når restriktionerne ophæves. Dermed ventes arbejdsløsheden i løbet af næste år at falde tilbage til det niveau, der var gældende inden krisen – ikke langt fra det langsigtede ligevægtsniveau.

Den stigende arbejdsløshed har i kombination med den generelle usikkerhed givet anledning til et nedadgående pres på lønstigningstakten i den private sektor. Men fordi forbrugerpriserne i samme periode kun er steget meget beskedent, er der fortsat tale om en solid fremgang i reallønnen.

Udsigt til lidt højere lange danske renter

Over det seneste år er den danske krone blevet styrket overfor euroen. Det skyldes, at de korte danske pengemarkedsrenter er steget relativt til de tilsvarende i euroområdet. Presset for en stærkere dansk krone overfor euroen vil formentlig fortsætte hen over 1. kvartal, hvor mængden af overskudslikviditet i Danmark forventes at falde yderligere. I forlængelse heraf ventes Nationalbanken at begynde at sælge danske kroner for at modvirke denne bevægelse. Interventionen ventes dog ikke at blive så kraftig, så den vil kunne udløse en selvstændig dansk rentenedsættelse.

Til gengæld ventes de lange danske renter at bevæge sig moderat højere frem mod udgangen af 2022. De forventede stigninger i de lange renter vil kun i meget begrænset omfang påvirke det økonomiske aktivitetsniveau. Dog er der mod slutningen af prognoseperioden en forstærket sandsynlighed for, at den understøttende effekt fra de lempelige finansielle forhold vil blive mindre.

Mindre underskud på de offentlige finanser end ventet

De store statslige hjælpepakker under coronakrisen har slået et stort hul i statskassen. Underskuddet har dog vist sig at være markant mindre end frygtet, da bl.a. indtægterne fra pensionsafkastskatterne har udviklet sig særdeles fordelagtigt for statskassen. Samtidig har de faktiske udgifter til flere af hjælpepakkerne været markant lavere end oprindeligt budgetteret. Samlet betyder det, at underskuddet på den offentlige saldo i 2020 forventes at ende på 2,5% efterfulgt af et underskud i 2021 på 1,5%. Dvs. for begge år ventes det offentlige underskud at holde sig inden for 3%-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Fordi Nationalbanken som reaktion på krisen har polstret statens konto markant, ventes den samlede statslige bruttogæld allerede i 2021 at falde tilbage. Det sender et stærkt signal om grundlæggende sunde offentlige finanser, hvilket er medvirkende til at sikre den lille forskel mellem de lange renter i Tyskland og Danmark.

Læs mere i Nordea Economic Outlook: Vækst-boosteren

 

Skrevet af: 

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst
Jan Størup Nielsen, Nordea chefanalytiker

COVID-19 har igen ramt dansk økonomi. Men forude venter et økonomisk forår.

Jan Størup Nielsen, Nordea chefanalytiker

Gå ikke glip af vores nyhedsbrev

Tilmeld dig her
Woman Using Virtual Reality Headset

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler