Woman running up stairs wearing smartphone and smartwatch
Woman running up stairs wearing smartphone and smartwatch

En effektiv afdækningsstrategi hjalp denne virksomhed med at undgå valutatab under COVID-19

I 2019 besluttede den førende distributør af Fitbit og andre tilsvarende teknologiske brands i Nordeuropa, Newgen Distribution, at implementere en afdækningsstrategi for at styre virksomhedens valutarisiko. Det har givet bonus, og virksomheden har undgået valutatab på op til 10 pct. under COVID-19-pandemien.
English
Swedish
Norwegian Bokmål

I 2012 spottede de svenske iværksættere Max Ellberg og Axel Djurson en spirende trend indenfor digital sundhed og besluttede sig for at hoppe med på vognen. De etablerede startup-selskabet Newgen Distribution med det formål at distribuere fitness-trackeren Fitbit på det skandinaviske marked.  

Det viste sig at være et godt træk, da populariteten af wearables (sundhedsudstyr til brug på kroppen) og andre forbindelsesteknologier er eksploderet, og den bølge rider Newgen med på. Virksomheden, som ligger i Stockholm, er vokset til at have en årlig omsætning på SEK 400 mio. (ca. EUR 40 mio.). Samtidig har den udvidet sit produktsortiment og er nu den førende distributør af wearables, robotteknologi, droner og andre forbindelsesteknologier i Nordeuropa.  

Udover at spotte en mulighed i markedet har Newgen været tilsvarende fremsynet i forhold til at styre virksomhedens valutakursrisiko. Siden 2019 har virksomheden benyttet sig af valutaafdækning for at beskytte bundlinjen mod valutausikkerhed – en risikostyringsstrategi, som i den grad betalte sig, da COVID-19-pandemien ramte i marts. 

Som distributør er Newgen forbindelsesleddet mellem elektronikproducenter som Fitbit, Tile og Sphero og lokale forhandlere, herunder varehuskæder og onlineforhandlere. Da de fleste køb sker i EUR og USD, og størstedelen af salget er i SEK, er virksomheden eksponeret mod valutarisiko, fortæller Bengt Hunyadi, CFO i Newgen. 

“I marts da coronavirussen ramte, blev markederne meget nervøse, og SEK styrtdykkede i forhold til EUR og USD. Vi ville have tabt måske 10 pct. på valutakursen, men fordi vi havde afdækningskontrakterne på plads, udgik vi et tab,” siger Bengt Hunyadi.  

Forudsigelighed er målet  

Kort tid efter at Bengt Hunyadi kom til Newgen i 2019, tog han kontakt til Nordeas valutateam for at få lavet en analyse af virksomhedens valutarisiko. Den viste, at virksomheden var meget følsom overfor valutaudsving. Nordea anbefalede at implementere en såkaldt niveauopdelt afdækningsstrategi (”layered hedging”), hvor afdækningsgraden bygges op over tid.  

Med denne strategi beregner Newgen beløbet for hver valuta, der forventes at blive behov for i fremtiden. For de første tre måneder afdækkes 75 pct. af betalingerne, fra tre til seks måneder afdækkes 50 pct., og fra seks til ni måneder afdækkes 25 pct. Som månederne går, tilføjes der løbende nye afdækningskontrakter. 

”Med Nordeas hjælp lykkedes det os at nå vores mål om et mere forudsigeligt og ensartet valutakursniveau via afdækningskontrakter. Vi var heldige, at vi havde vores afdækning på plads, da vi ramte en periode med høj valutavolatilitet i foråret,” siger Bengt Hunyadi. 

Ifølge en ny undersøgelse fra Nordea (tilføj link) er det ikke alle små og mellemstore virksomheder i Norden, der har været lige så heldige. Undersøgelsen viste, at næsten halvdelen af virksomhederne ikke foretager sig noget for at reducere valutarisikoen. Derudover angiver mere end halvdelen af de adspurgte, at de har været negativt påvirkede af valutaudsving i et år med stor volatilitet.  

Bengt Hunyadi anbefaler andre virksomheder, som forsøger at navigere gennem volatile tider, at implementere en afdækningsstrategi, der minder om Newgens: ”Ikke for at tjene flere penge, men for at styre risikoen,” siger han. 

Niveauopdelt afdækning (”layered hedging”): ”Ingen strategi dæmper volatiliteten så meget” 

Ifølge Mattias Göthberg fra Nordeas FX-team i Sverige, som arbejder sammen med Newgen, er afdækningsstrategier designet til at undgå kortsigtede udsving, som kan true virksomhedens langsigtede mål eller tilmed dens fremtid generelt. Han fortæller, at de fleste afdækningsstrategier opfylder formålet om at reducere volatiliteten, men der er ingen strategi, som reducerer volatiliteten så meget som den niveauopdelte afdækning. 

”Det skyldes ganske enkelt simpel matematik. Opbygningen af afdækninger i alle løbetidsgrupper vil pr. definition udjævne valutakursen. De kommende kvartaler vil bestå af afdækninger foretaget i forskellige perioder under forskellige markedsforhold og skaber dermed en god gennemsnitlig kurs,” siger Mattias Göthberg. 

EURSEK hedging strategy graph

Selvom niveauopdelt afdækning er en af de mest effektive strategier, kan den også være en byrde for mindre virksomheder, som mangler tid og ressourcer.  

”Det er en afdækningsstrategi, der kræver, at der er styr på fremtidige pengestrømme og opdaterede afdækningsgrader,” siger Mattias Göthberg. 

Ad hoc versus layered hedgingHvor Newgens CFO Bengt Hunyadi har kapaciteten til at styre administrationen, overvåge valutakurser dagligt og opdatere afdækninger, er der mange små virksomheder, der ikke har en medarbejder til at styre valutakursrisikoen. Det betyder, at indtil Nordea lancerede AutoFX Hedging, som er det nye automatiseringsværktøj til valutaafdækning, har den niveauopdelte strategi været næsten umulig at benytte sig af for mange små og mellemstore virksomheder. 

Automatiseret valutaafdækning 

Nordea udviklede AutoFX Hedging for at hjælpe virksomheder få gavn af strategier som niveauopdelt afdækning uden den administrative byrde.  

Når en virksomhed implementerer AutoFX Hedging, fastsætter den selv kriterierne for dens afdækningsstrategi. Når det kommercielle flow er uploadet, foreslår AutoFX Hedging, hvilke afdækninger der bør foretages for at overholde virksomhedens valutapolitik, og virksomheden kan handle derefter. 

”Vi er stolte over at lancere dette værktøj, som giver flere kunder mulighed for at implementere effektive strategier som niveauopdelt afdækning,” siger Patrick Holmberg fra Nordeas FX Automation-team. Virksomheder vil nu være i stand til at automatisere en stor del af deres afdækning, selv de mere komplekse strategier, tilføjer han. 

Få mere at vide om Nordeas AutoFX Hedging-løsning og den fulde AutoFX-produktpakke. 

Læs hovedkonklusionerne fra Nordeas seneste undersøgelse af valutarisikostyring, som så på 150 små og mellemstore virksomheders styring af valutarisikoen og deres økonomiske situation under COVID-19-pandemien. 

 

Gå ikke glip af vores nyhedsbrev

Tilmeld dig her
Woman Using Virtual Reality Headset

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Further reading