Prognose: Sådan ruster du din virksomhed i 2021

Et mærkværdigt 2020 er netop blevet afløst af et nyt år. Der er store forventninger til det nye år, som forhåbentlig vil byde på en verden uden COVID-19. Trods store forventninger til 2021, må det forventes at følgevirkningerne af den verdensopspændende pandemi også vil få konsekvenser for måden, der drives virksomhed på i det nye år.

Da COVID-19 bankede på, forsvandt efterspørgslen næsten fra dag til dag. Virksomhedsejere blev nødt til at omstille deres virksomheder. Ved at tænke kreativt lykkedes det for mange at indhente en stor del af den tabte omsætning.

“I løbet af 2020, har jeg været i kontakt med mange virksomheder, der har oplevet følgevirkningerne af COVID-19, og jeg er imponeret over den handlekraft, jeg har set. Udfordringerne har været store, men evnen til at tænke nyt har hjulpet virksomhederne videre. Jeg har set flere inspirerende eksempler på virksomheder, som har gennemgået deres forretningsmodel og fundet nye indtægtskilder og nye kundegrupper. Mange har også arbejdet med deres værdikæde og den fleksibilitet som øges ud fra de risici der er opstået som læring af sundhedskrisen. Endelig har mange større virksomheder fået styrket deres finansielle beredskab med længere horisont”, udtaler Bjørn Bøje Jensen, leder af Business Banking Danmark.

Bjørn Bøje Jensen 900X360

Bjørn Bøje Jensen, leder af Business Banking, Nordea

Nyheden om en COVID-19 vaccine giver håb for fremtiden, men det forventes at en lang række af de forandringer, som fulgte i kølvandet på den verdensomspændende pandemi, bliver permanente – blandt andet holdningen til rejser, mere hjemmearbejde og øget digitalisering i alle brancher.

“Ved indgangen til 2021 håber jeg, at virussen slipper sit greb om verden, og at væksten tager til. Der er selvfølgelig også en risiko for tilbageslag, og derfor er der områder, man skal overveje en ekstra gang og forberede sig på, når 2020 bliver til 2021”, siger Bjørn Bøje Jensen.

“Danmark er en åben økonomi, og vi påvirkes meget af udviklingen i andre lande. Jeg ser derfor valutakursudviklingen, digitaliseringen og den grønne omstilling som nøgleområder, som enhver virksomhed bør forholde sig – både som en risiko og en mulighed”, fortsætter han.

 

Valutakursudviklingen

2020 var præget af stor usikkerhed og store valutaudsving på markederne. Som eksport- eller importvirksomhed kan store udsving ramme indtjeningsmarginaler og resultatet hårdt.

I foråret 2020 var der markante kursfald på såvel den svenske og norske krone. Det blev for mange en dyr omgang. Dollaren var også under press, og der er mange grunde til at forvente en fortsat og yderligere svækkelse af dollaren, som påvirker de danske eksport- og importvirksomheder, som handler med USA.

“I Nordea ser vi flere og flere kunder, som viser interesse for at styre deres valutarisiko. Her er der ikke kun tale om større virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er også begyndt at interessere sig for valuta. Uanset, hvordan verdenssituationen ser ud, er det altid tilrådeligt at have et vågent øje på valutakursudviklingen, og derfor vil jeg gerne anbefale alle virksomheder at gennemgå deres valutarisici og planlægge, hvordan disse skal håndteres”, siger Bøje Jensen. Her finder du vores guide til, hvordan man styrer sin valutarisiko.

Er du ikke fortrolig med valutajargon? Gå ikke glip af denne artikel, hvor du får styr på det basale indenfor valutahandel.

 

Digitaliseringen

Restriktioner, social afstand og meget tid hjemme har medført, at mange virksomheder er blevet tvunget til at gennemgå deres forretningsmodel. Der er blevet vendt op og ned på, hvor man sælger sine varer, og hvor man møder sine kunder og medarbejdere. Nu mødes man ikke længere fysisk, men digitalt.

Meget tyder på, at denne digitaliseringstrend er kommet for at blive. Der har selvfølgelig været udfordringer i forbindelse med forandringen, men fordelene er til at tage at føle på. Man behøver, eksempelvis, ikke længere at sætte sig i et fly for at indgå handler med potentielle samarbejdspartnere, og man kan arbejde, hvor og hvornår man vil.

“I Nordea tog vi allerede i foråret 2020 digitaliseringen til os. Vi holdt online møder med vores kunder, og vores medarbejdere begyndte at arbejde hjemmefra. Jeg forventer, at vi også i 2021 vil benytte os af de fordele digitaliseringen har ført med sig”, fortæller Bøje Jensen.

For at være godt rustet til næste år er det vigtigt at gennemgå og sikre sin digitale forretningsmodel. Hvis man som butik endnu ikke er på nettet, så er det en god ide allerede nu at tænke over, hvordan en fysisk butik kan komme online. Og finde svaret på det vigtige spørgsmål: hvordan sikrer virksomheden en nem betalingsløsning? Hvorfor det er særligt vigtigt, kan du læse mere om her, hvor der ses nærmere på, hvordan du undgår at kunderne tømmer deres online kurv, når de forlader din webshop.

 

Den grønne omstilling

Fra alle dele af samfundet er der stigende efterspørgsel og krav om omstilling til bæredygtighed. Hvis du endnu ikke har gjort det, er det en god ide at komme i gang med dit bæredygtighedsarbejde og lægge en plan for det fremtidige arbejde.

Tiden er forbi, hvor bæredygtighed kunne ses som noget sekundært eller noget at krydre sit varemærke med. I dag er de såkaldte ESG-faktorer* noget, investorer og finansielle institutioner tager højde for, når de træffer beslutninger. Nye, øgede krav fra myndigheder, banker, kunder og leverandører betyder, at virksomhederne bliver nødt til at omstille sig til mere bæredygtige forretningsmodeller, som er tilpasset Verdensmålene. Kravene omfatter blandt andet øget gennemsigtighed og rapportering, en plan for et lavere CO2-aftryk og øget kendskab til bæredygtighed i leverandørkæden.

“Den grønne omstilling er en nødvendighed, men det kan være svært at finansiere grønne tiltag. Derfor kan Nordea nu tilbyde grønne lån og grøn leasing til virksomheder, der vil investere i en grøn og klimavenlig fremtid, afslutter Bjørn Bøje Jensen, leder af Business Banking Danmark.

Her kan du læse mere om, hvorfor du bør beskæftige dig med bæredygtighed – og ikke mindst hvordan du finansierer en grønnere virksomhed.

 

Kilde(r)

1. *ESG står for Environment, Social og Governance og handler om, at man som virksomhedsejer i forbindelse med sit bæredygtighedsarbejde integrerer udfordringer og muligheder, som udspringer af miljømæssige (E) og samfundsmæssige (S) aspekter, samt udviser høj forretningsetik (G) med henblik på at opfylde FN’s 17 Verdensmål samt Parisaftalen, som skal begrænse den globale opvarmning.
https://www.verdensmaalene.dk/

Gå ikke glip af vores nyhedsbrev

Tilmeld dig her
Woman Using Virtual Reality Headset

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler