Sådan kommer små og mellemstore virksomheder gennem coronakrisen

Udbruddet af coronavirus rammer små og mellemstore virksomheder på grund af den kraftige opbremsning i den økonomiske aktivitet. Nordeas rådgivere i hele Norden fortæller her om de største udfordringer, disse kunder står overfor, og hvad de kan gøre for at beskytte deres virksomhed.

Små og mellemstore virksomheder er blandt dem, der er hårdest ramt af udbruddet af coronavirus. Kunderne holder sig hjemme og går ikke ud og bruger penge.

Set ud fra en sundhedsmæssig vinkel er det vigtigt at holde afstand til andre mennesker, men det rammer virksomheder som fx restauranter, butikker og saloner, hvis overlevelse afhænger af, at der kommer kunder. Regeringerne i Danmark og Norge har endda udstedt påbud om midlertidig lukning af mange af disse virksomhedstyper ud fra et forsigtighedsprincip.

Olli Savikko, rådgiver i Nordea i Helsinki, talte fornylig med en finsk kunde, der driver flere sportsfaciliteter.

I sidste uge var alt godt. Og nu er det som om, alt pludselig falder sammen. Folk ringer og aflyser deres arrangementer. Det rammer især de små virksomheder, som sælger direkte til forbrugerne.

En af de største udfordringer for disse virksomheder er, at deres omsætning styrtdykker. Det skaber bekymring for, om virksomheden har tilstrækkelig likviditet og arbejdskapital til at klare krisen. For at gøre det hele værre, så har nogle virksomheder også problemer med kunder, der ikke betaler, og leverandører, der lukker helt ned.

”En ting, alle har tilfælles, er den absolutte mangel på gennemsigtighed. Ingen ved, hvad der sker i morgen eller om en uge,” siger Savikko.

Kontanter er sagen

Trods al den usikkerhed og uro, som corona pandemien har skabt for virksomhederne verden over, er der nogle ting, virksomhederne kan gøre for at komme gennem krisen.

”Da mange kunder er nervøse for deres fremtidige omsætning, er der stor fokus på at konvertere lagre til kontanter for i størst muligt omfang at sikre virksomhedens likviditet,” siger Rasmus Maibom Holm, rådgiver i Nordea i Esbjerg.

”Kontanter er sagen lige nu. Det er det budskab, vi forsøger at sende til kunderne, og mange af dem har allerede indset dette,” siger han.

Holm har været i dialog med alle sine kunder i denne uge for at sikre, at de laver en risikovurdering og udarbejder realistiske likviditetsskøn og -budgetter. Han opfordrer dem til at lave en opgørelse over det forventede fremtidige salg og mulige omkostningsbesparelser (fx i forhold til husleje eller lønninger) og lægge en plan for, hvordan lagre kan omsættes til kontanter. Han forsøger også at sikre, at de tager alle risici med i betragtning. Sådanne risici kunne fx være den voldsomme svækkelse af den norske krone, som kan ramme danske virksomheder med salg i Norge.

Afdragsfri perioder og andre støtteordninger

Den hårdt pressede norske krone er et af mange spørgsmål, som Fabian Tandberg, rådgiver i Nordea i Oslo, har talt med sine kunder om. Ifølge ham vil det være et stort problem for virksomhederne, hvis det fortsætter. Men indtil videre er det mest presserende emne, kunderne fokuserer på, likviditet.

Derfor har Nordea besluttet at tilbyde forskellige kreditfaciliteter samt afdragsfri perioder til små og mellemstore virksomheder, som har brug for hjælp på grund af coronavirussen. Her kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Mange kunder har kontaktet Gun Wickman, rådgiver i Nordea i Stockholm, for at høre mere om, hvilken hjælp regeringen i Sverige yder.

”De har hørt om regeringens hjælpepakke i nyhederne og vil gerne vide, hvordan de kan få gavn af den,” siger Wickman, som har brugt størstedelen af den seneste uge på at tale med bekymrede kunder. Hun tilføjer: ”Alle er bange, især fordi vi ikke ved, hvornår det bliver bedre igen. Vi må tage det en dag ad gangen og forsøge at være der for vores kunder, lytte til dem og prøve at hjælpe dem.”

Rådene fra Nordeas rådgivere i Norden er:

Gør ikke noget overilet

Lav realistiske likviditetsskøn og udarbejd et klart likviditetsbudget

Skær unødvendige omkostninger væk

Omsæt lagre til kontanter

Benyt bankernes tilbud, fx Nordeas afdragsfri perioder og andre kreditfaciliteter

Gør brug af regeringernes hjælpepakker

Vær i tæt kontakt med din bankrådgiver

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Bank Abp as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Bank Abp is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Bank Abp.

Relaterede artikler